eReolen Global

På eReolen Global finder du magasiner på engelsk og et mindre udvalg på dansk samt e-bøger og netlydbøger på engelsk.

eReolen Global ligner eReolen, men er et selvstændigt website med en tilhørende app, Libby by OverDrive.

Du kan låne til læsning/lytning på computer, tablet, smartphone og visse ebogslæsere.
 

Låneregler:

Du kan låne et ubegrænset antal magasiner.
For e-bøger og netlydbøger gælder det, at du kan låne maximalt 2 titler ad gangen.
Lånene bliver automatisk afleveret efter 21 dage.

Du kan komme ud for, at alle eksemplarer af en titel er udlånt, og i så fald kan du reserve den.
Når du modtager besked om at din reservation er klar, så har du 48 timer til at aktivere/låne den.
Hvis du allerede har lånt de maksimale 2 titler, så er du nødt til at aflevere en af disse for at kunne låne den nye.
 

Sådan kommer du i gang:

På computer:

  1. Gå ind på hjemmesiden: www.ereolenglobal.dk.
     
  2. Log ind med dit lånernummer og din 4-cifrede pinkode.
     
  3. Når du har valgt et materiale, så vises en knap 'Lån', hvis der er et ledigt eksemplar til udlån.
     
  4. Hvis alle eksemplarer er udlånt, så vises knappen 'Reserver'.
     

Med app'en Libby:

  • Hent app'en Libby, by OverDrive.
     
  • Første gang du bruger app'en skal du tilknytte dit lånerkort.
     
  • Der stilles nogle spørgsmål:
  1. Do you have a library card: Svar 'Yes'.
  2. Search For A Library: Indtast 'Samsø'.
  3. Vælg 'eReolen Global (Samsø Bibliotek).
  4. Sign In With My Card - Tryk på 'Next'.
  5. Du kommer nu til login-billedet:
  6. Vælg 'Samsø Bibliotek' i rullelisten
  7. Indtast CPR-nummer og din pinkode i de næste 2 felter.
  8. Tryk på 'Log ind'.
  9. Dit lånerkort vises - tryk på 'Next'.
  10. Udfyld felterne: Vælg Samsø Bibliotek, Username: CPR-nummer, password: din 4-cifrede pinkode.
  • Herefter kan du bruge app'en, og du vil efterfølgende altid være logget ind, når du aktiverer app'en.
     
  • Brug ikonerne i bunden af skærmbilledet, f.eks. søger du ved at trykke på 'luppen'.