-
-
- 19:00 - 21:00
- Bibliotek
- Samsø Bibliotek
I 1978 køber Iben Mondrups familie et hus på Samsø. Her skal familien være, når de er på sommerferie.
Iben er otte år og begyndt at se på sig selv i verden. År for år fortæller hun om at være et dansk barn opvokset i Grønland. Om den første opvågning i en pigekrop, til den voksne, modne person i 2025.
Som ung er hun drevet af kronisk rodløshed og rejser ud på jagt efter et sted at høre til. På den rejse er Samsø et fast holdepunkt. I Besser bor hendes mormor, og i familiehuset på sydøen kan hun finde ro. Her rejser hun senere hen med sin mand og deres børn, og her opdager hun skriften og bliver forfatter og får et forfatterskab.
'Hvordan kan vi' er en roman om at finde sin vej i livet, alene og sammen med andre. Om muligheder og håb, og om søge og finde et hjem i at skrive, på et sted eller hos et andet menneske.
Om forfatteren
Iben Mondrup er født i 1969 i København, men opvokset i Grønland. Som 18-årig rejser hun til Danmark og uddanner sig som billedkunstner på Det Kongelige Danske Kunstakademi. I 2009 debuterer hun som forfatter med romanen 'Ved slusen'.
'Hvordan kan vi' udkom i oktober 2025, og er Iben Mondrups 10. roman.
Arrangementet er gratis - men vi vil meget gerne have din tilmelding på mail til bibliotek@samsoe.dk
Fotograf: Les Kaner.