Næsten normale tilstande på biblioteket

11.06.21
Fra mandag d. 14. juni 2021 er der igen næsten normale tilstande på Samsø Bibliotek.

Nu behøver du ikke mere at

  • bruge mundbind
  • medbringe coronapas

 - for at komme ind på biblioteket.

Dette gør, at vi åbner op for selvbetjening fra kl. 8 - 22 igen og den tidligere bemandede åbningstid fra før coronatiden:

  • Mandag og fredag kl. 10 - 13
  • Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 14 - 17

For at benytte selvbetjeningstiden skal du være oprettet som bruger af Samsø Bibliotek.
Oprettelsen sker ved at du møder op i den bemandede åbningstid medbringende dit gule sundhedskort.

Vær dog opmærksom på at overholde reglerne i biblioteksrummet!
Her gælder det fortsat om at

  • holde afstand
  • udvise god håndhygiejne
  • hoste og nyse ind i albuen
  • undgå at være for mange i lokalet

Coronaen er ikke overstået endnu, så vis hensyn til andre på din vej.

Vi beklager den unormale drift, som epidemien har skabt!
Derfor er det glædeligt, at vi nu kan vende tilbage til næsten normale tilstande.
Litteraturen kan nu igen komme ud via fysiske bøger uden for mange regler og restriktioner.

Det er en god idé, at holde øje med vores hjemmeside https://bibliotek.samsoe.dk/ for at være orienteret om det sidste nye ift. bibliotekets virke og evt. restriktioner.      
På vores Facebookside kan du også følge med!

Du er altid velkommen til at maile på bibliotek@samsoe.dk eller evt. ringe til os på 87 92 23 55, hvis du har spørgsmål til ovenstående?
 

Med venlig hilsen

Personalet på Samsø Bibliotek