Se film på Filmstriben for 0 point

'The man who knew infinity' handler om det indiske matematikgeni Srinivasa Ramanujan (1887-1920).

Den unge, uskolede matematiker Srinivasa Ramanujan sender i 1913 nogle noter fra sit arbejde til den ansete matematikprofessor G. H. Hardy. Hardy, som fornemmer Ramanujans talent, inviterer ham til universitetet i Cambridge for at nærstudere den unge mands teorier.

Med Hardy som mentor udvikler Ramujan en række teorier, der skulle komme til at revolutionere matematikken og ændre måden, hvorpå videnskabsfolk forklarer verden. Men Ramanujan møder stor modstand hos den etablerede, akademiske verden både på grund af hans utraditionelle tilgang til matematikken, men også på grund af hans indiske baggrund.

Dev Patel (Slumdog Millionaire) spiller det matematiske geni, og Jeremy Irons (Misbrugt, Night Train to Lisboa) spiller hans mentor. Filmen er instrueret af Matthew Brown i 2015. 

Du kan se filmen på Filmstriben for 0 point i juni. 

Filmstriben kan bruges af alle, som er oprettet som bruger på Samsø Bibliotek.