Expired

Foredrag: Mørkets hoteller - om børnene i Scientology

Forfatter Robert Dam besøger Samsø Bibliotek med en foruroligende historie om de mange børn, som voksede op på Scientologys hoteller i København i 1970erne, 80erne og 90erne. Arrangementet er gratis.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Bibliotek
Samsø Bibliotek
Adresse

Marsk Stigs Vej 5A
8305 Samsø
Danmark

Uden at omgivelserne anede noget, boede hundredevis af børn i en parallelverden afsondret fra det danske samfund. De blev typisk taget fra deres forældre kort efter fødslen, og under opvæksten boede de med andre børn i køjesenge på små uhumske værelser.

Robert Dam, som er født i 1964, var selv medlem af Scientology i 20 år, fra 1984 til 2004, og kom helt op til toppen af systemet. Men efter at være blevet arresteret af Scientologys interne politi, Security Force, og underkastet intense afhøringer på alle tidspunkter af døgnet, først i to uger i København og derefter 21 dage og nætter i moderorganisationen i Florida, kom han alvorligt i tvivl. Det førte til afhoppet i 2004.

Baseret på hans bog "Mørkets hoteller – Børnene i Scientology" (2024) får du fortællingen om, hvor galt det kan gå, når forældres ideologi bliver til fanatisme. Men også historien om, hvordan en åben og tolerant kommune blev udnyttet af en organisation, der valgte at etablere deres europæiske hovedkvarter her, fordi de vurderede, at landets myndigheder ville blande sig udenom.

Foredraget foregår onsdag 8. oktober på Samsø Bibliotek.

Varighed cirka to timer med en kort kaffepause og plads til spørgsmål. 

Tilmelding til bibliotek@samsoe.dk