Jakob med brætspil
Jakob med brætspil

Om dette arrangement

Tid
12:00 - 16:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Samsø Bibliotek
Marsk Stigs Vej 5 A
Tranebjerg
8305 Samsø
Place / Room
Sambiosen
Arrangører
Samsø Bibliotek, Brugergruppen v/Jakob
Target
For alle
Arrangement

Brætspilseftermiddag i Sambiosen ved Biblioteket

06.04.19
Hvis Matador og Ludo ikke længere kan gøre det for dig, så kom forbi og prøv et af de mange nye spil, som Samsø Bibliotek har på lager.

Der er åbent i Caféen og mulighed for at spille bold i hallen, eller låne et skateboard hvis man trænger til en pause.
Der er spil af enhver tænkelig sværhedsgrad, spillerantal og varighed.

Spil på lager:

Agricola: https://www.youtube.com/watch?v=dBgaSNSt0hU
I Agricola skal du opbygge den bedste farm og blive den rigeste bonde. Det gør du ved at samle materialer, bygge hegn, bondegård mv.
Vi er tilbage i 1600-tallets Europa, hvor pesten endelig er på tilbagegang. Det er ikke en nem tid at drive landbrug i. Bliver du mon den rigeste bonde i dette lettere avancerede strategispil?

Bloodrage: https://www.youtube.com/watch?v=t2bJXy2IaTI
Ragnarok er kommet, og det betyder verdens undergang!
Blood Game er et brætspil, hvor du tager styringen over din egen vikingeklans krigere, leder og skib. Det er vikingernes sidste chance for at sikre sig deres retmæssige plads i Valhal ved Odins side. For en viking er der mange veje til hæder og ære. Du kan invadere og plyndre landet, smadre dine fjender i episke kampe, gennemføre missioner eller ligefrem dø i kamp eller ved Ragnarok - den ultimative, uundgåelige dommedag.

Codenames: https://www.youtube.com/watch?v=emlI43ZE9-c&t=680s
Er du mega god til at holde det kølige overblik? Og kan du sætte dig ind i dine venners tankegang? Så er Codenames måske noget for dig. Spillet, der anses af mange for at være et knaldhamrende godt selskabsspil.

Dixit: https://www.youtube.com/watch?v=J6UlbxeDE0w
Dixit er et fantastisk, fantasifuldt og forrygende brætspil - længere er den sådan set ikke!
I Dixit får hver spiller 5-7 kort (afhængigt af antal spillere) med forskellige tegninger. Efter tur vælger en af spillerne (benævnt fortælleren) et af sine kort, lægger det med billedsiden nedad og siger f.eks. "op ad bakke".
Det gælder så om for de øvrige spillere at finde det kort, som de mener bedst kan kaldes "op ad bakke". Jo bedre kort de lægger, jo flere af de andre spillere narrer de til at tro, at det er fortællerens, og jo flere point får de.
Med andre ord: Her hjælper ingen paratviden, finurlige strategiske overvejelser eller andet - kun en lettere krøllet hjerne, der kan gennemskue de andres associationer.

King of Tokyo: https://www.youtube.com/watch?v=RWYGlPf6IzE
King of Tokyo er et sjovt terningespil for hele familien. Spillet er udviklet af Richard Garfield, manden bag blandt andet Magic: The Gathering. Hver spiller indtager rollen som et monster, der er gået amok i Tokyos gader og som prøver at udslette de andre monstre der er til stede, samtidig med at man gør så meget skade på de mange højhuse som muligt. 

Lords Of Waterdeep: https://www.youtube.com/watch?v=D7DvEIfrP84
Magtspil i Dungeons & Dragons-universet.
Waterdeep er den mest strålende juvel i Forgotten Realms og en smeltedigel af politiske intriger og lyssky forretninger.
I brætspillet er spillerne magtfulde personligheder, der kappes om kontrollen over den store by.
Byens skatte og ressourcer udgør hovedelementerne i stridighederne, og det der ikke kan opnås gennem manipulation og forhandlinger, skal tages med magt!
Lords of Waterdeep er et strategi brætspil for 2-5 spillere, hvor du tager rollen som en af de maskerede Lords of Waterdeep - den hemmelige loge, der bestemmer i byen.

Patchwork: https://www.youtube.com/watch?v=k-NVaMt1o60
Simpelt spil for to spillere. Perfekt til et hurtigt spil over en kop te. 
Spillerne konkurrerer om at sy det bedste patchwork tæppe, ved at vælge og samle brikker fra bordet.

Settlers of Catan: http://www.papskubber.dk/braetspil/settlers-fra-catan
Settlers fra catan er det taktiske spil om handel og magt. Tænk dig tilbage til tiden for de store opdagelsesrejser: Dine skibe er efter en længere rejse nået til kysten af en fremmed ø. Du døber øen Catan. Men du er ikke den eneste der har opdaget øen ... Hvem får herredømmet? Fra 3-4 spillere.

Small World: https://www.youtube.com/watch?v=ibzqvd3b1Yg
Small World er et sjovt strategispil, hvor de større børn også kan være med.
Spillet går kort fortalt ud på at erobre verden. Her handler det om at få valgt en af de 14 racer og så bare komme ind i kampen om landområder! Hver race har specielle evner, som det handler om at udnytte på bedste vis.
Når din race er ved at være noget "tyndslidt", er det på tide at lade din race gå i glemsel og tage en ny! På den måde risikerer man ikke (som i f.eks. Risk) at blive degraderet til "statist" i spillet.

Takenoko: https://www.youtube.com/watch?v=GvXqqsFKNH0
Takenoko er noget så sjældent som et spil om den forslugne panda (for ja, forslugende det er den!). For hele familien (børn fra 8-10 år)
For længe siden gav den kinesiske kejser en panda til den japanske kejser som et fredssymbol. Det er kejserens lakajer (spillerne), der skal sørge for, at pandaen kan få noget bambus at spise, samtidig med at haven holdes pæn og ren.
Der er tre forskellige måder at score point på. Man kan enten lade pandaen spise, man kan indrette haven efter et bestemt mønster eller man kan sørge for, at bambussen har en speciel højde.

Ticket to Ride: https://www.youtube.com/watch?v=qHmf1bau9xQ
Spillet tager jer på en togtur på tværs af Europa, hvor I konkurrerer på at bygge de bedste togstrækninger og banegårde. Et enkelt, men vanedannende brætspil. For 2-5 spillere fra 8 år.

Ubongo: https://www.youtube.com/watch?v=L-j2Kh-PbBE
Ubongo udnævntes til Årets familiespil i 2009. Et nemt og sjovt puslespil med tre eller 4 brikker i forskellige former. Den spiller som først løser det hjernevridende puslespil vinder.