Filmstriben - ny lånemodel fra 1. juni

26.05.21
Nu kommer der point på Filmstriben.

Fra og med 1. juni ændres lånemodellen for Filmstriben.

Det giver dig større fleksibilitet og tilgodeser lån af kortere film.
 

Mellem 1 og 4 point.

I stedet for 2 film pr. 30 dage får du nu i alt 8 point, som du selv kan fordele mellem de forskellige hovedkategorier af film:

  • Film og udvalgte dokumentarfilm med almindelig spillefilmslængde: 4 point
     
  • Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 point
     
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 30 minutter: 2 point
     
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 15 minutter: 1 point

Det betyder, at hvis du f.eks. ønsker at se korte animationsfilm, så får du flere lån ud af den samme månedlige kvote af lån, end du hidtil har fået.
Hvis du primært interesserer dig for spillefilm, er der ingen forskel i antal lån pr. måned i forhold til den nuværende udlånsmodel.

På Filmstriben vil du fremover let kunne se, hvor mange point, du skal bruge på en bestemt film, og hvor mange point, du har tilbage.